Support

Hjælp på dansk, når du har brug for den.

Vi svarer senest næste arbejdsdag — typisk samme dag.

Vi har åbent på arbejdsdage kl. 08.00–15.00. Arbejdsdage er mandag til fredag, bortset fra helligdage, 24. og 31. december og grundlovsdag. Skriver du uden for åbningstiden, svarer vi, når vi har åbnet igen.

Sådan får du fat i os

I FieldTechie

Klik på dine initialer øverst til højre og vælg Kontakt support. Vi kan se, hvilken side du var på, og du får en kvittering med et referencenummer på e-mail.

E-mail

Skriv til support@fieldtechie.com. Skriv gerne firmanavnet med, hvis du skriver fra en anden adresse end den, du logger ind med.

Telefon

Vi ringer dig op. Sæt hak i Ring mig op i formularen i FieldTechie, eller skriv dit nummer i e-mailen, så ringer vi samme arbejdsdag. Vi har ikke et nummer, man ringer ind på — så har vi tid til dig, når vi ringer.

Det er med i abonnementet

Hjælp til at bruge FieldTechie og rettelse af fejl i FieldTechie. Undervisning, dataimport og tilpasninger ud over det, prislisten inkluderer, laver vi gerne efter aftale til timeprisen på prislisten.

Reglerne står i abonnementsvilkårene, afsnit 11.

Uden for åbningstiden, ferie og sygdom

Er FieldTechie nede uden for åbningstiden, retter vi det, så snart vi kan — men vi lover ikke en bestemt svartid.

Holder vi ferie, siger vi det mindst 2 uger før — på e-mail til jeres ejer og her på siden. I ferien svarer vi inden for 2 arbejdsdage, og et autosvar fortæller, hvornår vi er tilbage. Ved sygdom fortæller autosvaret, hvornår vi forventer at være tilbage.